Flere flygtninge forlader Danmark, end der kommer ind
Nye tal viser, at antallet af udvandrede flygtninge var større end antallet af indvandrede flygtninge i 2019.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har undersøgt, hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge der er ind- og udvandret af Danmark i perioden 2011-2019. Tallene viser, at for første gang i perioden oversteg antallet af udvandrede flygtninge i 2019 antallet af indvandrede med ca. 730 personer. Til sammenligning var der i 2015 en nettoindvandring på 16.290 personer med flygtningebaggrund.