Hvor mange udgør målgruppen for kommunernes dedikerede repatrieringssamtaler?
Antallet af personer, der er omfattet af repatrieringslovens personkreds, og som har adgang til at søge repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven, skønnes til at være omkring 208.000 personer i 2021. Se hvem der er omfattet af repatrieringslovens personkreds her.
Pr. 1. august 2021 gælder en ny målgruppe for kommunernes vejledningspligt om repatriering. I alt er omkring 25.000 personer omfattet af kommunernes vejledningspligt om repatriering, heraf ca. 12.000 omfattet af de dedikerede repatrieringssamtaler. Se målgruppen for den systematiske vejledning her.
Målgruppen for de dedikerede repatrieringssamtaler består af 18+-årige udlændinge omfattet af repatrieringslovens personkreds, der har opholdt sig i Danmark i minimum 5 år, og som har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i minimum halvandet år ud af de seneste tre år.