Du er her: Forside / Tal & analyser / Sundhed

Sundhed

Find statistikker over indvandrere og efterkommeres sundhed

Sundhed blandt indvandrere og efterkommere


Nedenfor vises udvalgte resultater for indvandrere og efterkommeres selvvurderede helbred, fysiske helbred og mentale helbred.  For uddybende opgørelser se: 

Sundhed blandt indvandrere og efterkommere, 2010-2025 (2026)

 

Selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred er et overordnet mål, der bruges til at vurdere en persons almene helbred og dækker over en persons egen vurdering af sin generelle helbredstilstand.

Andelen af 45-64-årige, der har angivet at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, fordelt på oprindelse og køn, 2025
  • Mænd
  • Kvinder
Hent XLS Hent PDF

Anm.: Der er anvendt vægtede svar fra 46.928 personer, der har svaret på spørgsmålet ’Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?’, hvortil det var muligt at svare: ’Fremragende’, ’Vældig godt’, ’Godt’, ’Mindre godt’  eller ’Dårligt’. Figuren viser andelen, der har svaret 'Fremragende', 'Vældig godt' eller 'Godt'.
Anm.: Figuren er senest opdateret 05-10-2026.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2025. Den Nationale Sundhedsprofil i 2010, 2013, 2017, 2021 og 2025 er finansieret af Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Sundheds- og Kirkeministeriet og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Data er indsamlet af de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Fysisk helbred

Fysisk helbred opgøres på baggrund af en række spørgsmål om den enkeltes selvvurderede fysiske helbred.

Andelen af 45-64-årige, der har en lav score på den fysiske helbredsskala, fordelt på oprindelse og køn, 2025
  • Mænd
  • Kvinder
Hent XLS Hent PDF

Anm.: Der er anvendt vægtede svar fra 44.503 personer. Fysisk helbred belyses ud fra 12-item Short Form Health Survey (SF-12), der består at 12 spørgsmål, som belyser fysisk og mentalt helbred. Jo højere score, desto bedre helbredsstatus. En lav score på den fysiske helbredsskala er defineret som en score på 35,37 eller lavere. Denne grænse er defineret på baggrund af en standardafgrænsning på de 10% med lavest fysisk helbredsscore i Den Nationale Sundhedsprofil 2010.
Anm.: Figuren er senest opdateret 05-10-2026.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2025. Den Nationale Sundhedsprofil i 2010, 2013, 2017, 2021 og 2025 er finansieret af Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Sundheds- og Kirkeministeriet og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Data er indsamlet af de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Mentalt helbred

Mentalt helbred opgøres på baggrund af en række spørgsmål om den enkeltes selvvurderede mentale helbred.

Andelen af 45-64-årige, der har en lav score på den mentale helbredsskala, fordelt på oprindelse og køn, 2025
  • Mænd
  • Kvinder
Hent XLS Hent PDF

Anm.: Der er anvendt vægtede svar fra 44.503 personer. Mentalt helbred belyses ud fra 12-item Short Form Health Survey (SF-12), der består at 12 spørgsmål, som belyser fysisk og mentalt helbred. Jo højere score, desto bedre helbredsstatus. En lav score på den mentale helbredsskala er defineret som en score på 35,76 eller lavere. Denne grænse er defineret på baggrund af en standardafgrænsning på de 10% med lavest mental helbredsscore i Den Nationale Sundhedsprofil 2010.
Anm.: Figuren er senest opdateret 05-10-2026.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2025. Den Nationale Sundhedsprofil i 2010, 2013, 2017, 2021 og 2025 er finansieret af Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Sundheds- og Kirkeministeriet og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Data er indsamlet af de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed, SDU.