Benchmarking
Kommunernes beskæftigelsesindsats over for nyankommne flygtninge og familiesammenførte
Selvom mange kommuner klarer sig som forventet, er der forskel på, hvor gode de enkelte kommuner er til at få nyankommne flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Det viser en undersøgelse foretaget af VIVE for Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever
Kommunerne har forskellig elevsammensætning og forskellige rammevilkår – der kan eksempelvis være forskelle i forældrenes uddannelsesniveau og danskkundskaber. Når der tages højde for disse faktorer, kan man se, hvor godt eleverne burde kunne klare sig ved folkeskolens afgangseksamen – og på hvordan de så reelt klarer sig.
Benchmarking- og effektivitetsanalyse af danskuddannelse
Der er forskel på, hvor meget danskuddannelse til udlændinge koster kommunerne. I perioden 2013-2017 kunne kommunerne samlet set have sparet 14 procent af deres udgifter til sprogcentre, hvis de mindst effektive sprogcentre havde været lige så effektive som de mest effektive sprogcentre. Det viser VIVEs analyse om danskuddannelserne.
Benchmarking og effektivitet af danskuddannelse for udlændinge
Der er stor forskel på, hvad danskuddannelserne koster på landets sprogcentre. Desuden er der forskel på, hvor gode resultater sprogcentrene opnår.
Det viser denne rapport om benchmarking og effektivitet af danskuddannelserne, som KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har udarbejdet for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Rapporten består af to dele: Første del er en benchmarkinganalyse af sprogcentrenes resultater, hvor KORA måler på i alt otte forskellige indikatorer. Blandt andet måler KORA på, hvor mange moduler kursisterne gennemfører, og hvor mange der består eksamen. Anden del er en effektivitetsanalyse, hvor sprogcentrenes resultater holdes op imod de takster, de har aftalt med kommunen.
Kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet
Det er svært for kommunerne at få flygtninge og de svageste indvandrere i job. Det sker dog lidt hurtigere i de kommuner, hvor de ledige oftere kommer i privat løntilskud eller virksomhedspraktik.
Det viser denne rapport, som har til formål at undersøge kommunernes integrationsindsats i forhold til beskæftigelse. Rapporten er udarbejdet af KORA for Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Rapporten præsenterer et opdateret litteraturstudium over effektive beskæftigelsesrettede indsatser over for ikke-vestlige indvandrere, tre forskellige benchmarkinganalyser af kommunernes integrationssucces over for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte og de svageste indvandrere og endelig en række sekvensanalyser, der ser på, hvilke indsatser og ydelser de ledige indvandrere typisk gennemgår, og hvilke af disse der fører til job.
Rapportens resultater er formidlet i et magasin kan findes her
Tidligere benchmarkinganalyser
Fem benchmarkinganalyser, som er gennemført af KORA i 2014 viser, at der er stor forskel på kommunernes resultater, når det handler om at få nydanskere i uddannelse og arbejde.
Tre mål for integrationssucces
Analyserne ser på tre mål for integrationssucces: Nydanske elever skal afslutte 9. klasses afgangsprøver med karakteren 2 eller mere i gennemsnit, unge skal færdiggøre en ungdomsuddannelse, og voksne, som står uden arbejde, skal i job eller uddannelse inden for tre år.
Kommunerne har forskellige vilkår
I de fem analyser bliver der bliver taget højde for de forskellige rammevilkår i landets kommuner. Nogle kommuner har for eksempel mange ressourcestærke indvandrere og efterkommere, der har lettere ved at komme i uddannelse eller arbejde end andre indvandrere og efterkommere.
I analyserne er der blandt andet taget højde for indvandrere og efterkommeres helbred, uddannelsesbaggrund og opholdstid i Danmark.
Publikationer
Der er endvidere udarbejdet et faktaark om benchmarkinganalyserne af kommunernes integrationsindsats.
Faktaark om benchmarkinganalyserne af kommunernes integrationsindsats (pdf.)