Arkiv: Publikationer, større analyser & artikler
Publikationer
Kommunernes ikke-lovpligtige integrationsindsatser, 2022
Regeringen og KL er med Aftale om kommunernes økonomi for 2022 enige om at foretage en afdækning af omfanget af og udgifter til ikke-lovpligtige integrationsindsatser i kommunerne. Finansministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Indenrigs- og Boligministeriet har gennemført kortlægningen.
Status på integration, 2022
Indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAPT-landene giver fortsat anledning til en række integrationsmæssige udfordringer, viser en ny status på integration. Der ses i analysen primært på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, og herunder specifikt på indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAP-lande og Tyrkiet (MENAPT-landene).
Ny supplerende landegruppering, 2020
Den tidligere udlændinge- og integrationsminister lancerede den 13. december 2020 landegrupperingen MENAP-landene og Tyrkiet (senere betegnet MENAPT-landene), som udelukkende anvendes i statistisk sammenhæng. Landegrupperingen inkluderer 24 lande og er inspireret af en regional landegruppering, MENAP, som anvendes internationalt, fx af IMF.
Pr. februar 2023 har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet, at Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem fremover vil indgå i ministeriets afgrænsning af MENAPT-landene som oprindelse. Læs mere her: Ændret afgrænsning af MENAPT-landene.
Integration: Status og udvikling (2013-2019)
Integration: Status og udvikling, 2019
Integration: Status og udvikling, 2018
Integration: Status og udvikling, 2017
Integration: Status og udvikling, 2016
Integration: Status og udvikling 2015
Integration: Status og udvikling 2014
Integration: Status og udvikling 2013
Denne årlige publikation indeholder flere befolkningstal om indvandrere og efterkommere i Danmark og viser den seneste udvikling i integrationen af nydanskere i forhold til centrale integrationsudfordringer, herunder særlig uddannelse og beskæftigelse.
Hvordan går det med integrationen?, 2017
Artiklen beskriver, hvordan det går med integrationen i Danmark.
Fakta om integration, 2012
Publikationen er udformet som en større rapport, der indeholder mere omfattende analyser af status, udvikling og udfordringer i forhold til integrationen af indvandrere og efterkommere i Danmark, herunder nyankomnes modtagelse, integration og sundhed.
Større analyser
Bosætning af beskæftigede tredjelandsborgere, 2024
Analysen ser på beskæftigede tredjelandsborgere med ophold efter IR-ordningerne og viser, at de i stort omfang er bosat i private udlejningslejligheder i hovedstadsområdet. Analysen viser også, at en fjerdedel har købt bolig i Danmark, og at der er få, der har bosat sig i udsatte boligområder.
Bosætning af beskæftigede EU-borgere, 2024
Analysen ser på beskæftigede EU-borgere og viser, at de i stort omfang er bosat i private udlejningslejligheder i hovedstadsområdet. Analysen viser også, at en tredjedel har købt bolig i Danmark, og at der er få, der har bosat sig i udsatte boligområder.
Indvandrere og efterkommeres deltagelse i idrætsforeninger (SDU, 2022)
I rapporten Indvandrere og efterkommeres deltagelse i idrætsforeninger (SDU, 2022) ses på betydning af forskellige karakteristika for deltagelse i idrætsforeninger, i idræts- og motionstilbud og selvorganiserede idræts- og motionsaktiviteter. Der undersøges også motiver for indvandrere og efterkommeres deltagelse i forskellige typer af idræts- og motionsaktiviteter samt vurderes muligheder og barrierer for at være fysisk aktive, ikke mindst i organiserede aktiviteter.
Indfødsretsprøven af 2021: Prøvedeltagere og resultater, november 2021
Indfødsretsprøven i november 2021 var den første prøve, der blev afholdt efter indførelsen af 5 uforberedte værdispørgsmål. Analysen giver en deskriptiv beskrivelse af sammensætningen af prøvedeltagerne ved prøven i november 2021 og belyser hvilke grupper af prøvedeltagere, der består Indfødsretsprøven. Analysen viser blandt andet, at udvidelsen af prøven med de 5 uforberedte værdispørgsmål har haft minimal betydning for beståelsesprocenten.
Analyse af flygtninges fastholdelse i beskæftigelse, 2019
Flygtninge har efter 20 års ophold i Danmark en væsentlig mere ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med dansk oprindelse, viser en undersøgelse foretaget af Deloitte for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Undersøgelsen viser samtidig, at flere flygtninge bliver selvforsørgende og fastholder en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de tager en uddannelse i Danmark.
Analyse om børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, 2018
Baggrundsnotat om den forventede befolkningsudvikling frem til 2060
Identifikation af børn af efterkommere i Befolkningsfremskrivning 2018
Analysen ser nærmere på gruppen ’Børn af efterkommere’, som er kendetegnet ved at have forældre, hvoraf mindst én er efterkommer, og ingen af forældrene har dansk oprindelse. Analysen beskriver grundlæggende karakteristika og kendetegn ved gruppen og giver samtidig en befolkningsfremskrivning af antallet af børn af efterkommere.
Valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2013, 2014
Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2013 var højere end ved det foregående valg i 2009. Der var dpg stadig væsentlige uligheder i valgdeltagelsen. Nogle grupper, som eksempelvis nydanskere, personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, folk uden uddannelse og unge, brugte i mindre grad deres stemme end andre.
Samlet set var valgdeltagelsen blandt indvandrere 40,3 pct., mens den kun var lidt højere blandt efterkommere (42,4 pct.). Man skal dog i den sammenhæng være opmærksom på, at efterkommere gennemsnitligt er noget yngre end indvandrere og derfor må forventes at øge deres valgdeltagelse over de kommende år.
Bosniske krigsflygtninge fra medio 90’erne, 2014
”Bosniske krigsflygtninge fra medio 90’erne: Fakta om integration, 2014” indeholder en række hovedtal om, hvordan personer med oprindelse i Bosnien-Hercegovina klarer sig i det danske samfund. De er flyttet til Danmark som følge af borgerkrigen i tidligere Jugoslavien i 90’erne, eller de er efterkommere.
Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, 2012
Undersøgelsen viser at næsten dobbelt så mange nydanske mænd med ikke-vestlig oprindelse, som mænd med dansk oprindelse, falder fra på erhvervsuddannelserne. Den viser også, at ressourcesvage forældre, dårlige skolekundskaber fra grundskolen og valg af indgange særligt bidrager til at forklare, hvorfor en større andel af de nydanske unge klarer sig dårligt på erhvervsuddannelserne. Samtidig peges der på manglende praktikpladser som en vigtig faktor til at forstå, hvorfor så mange nydanskere falder fra. Læs sammenfatning her.
Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse, 2012
Rapporten "Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse” har til formål at give nye og forbedrede metoder til at afdække diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Dette sker på baggrund af et litteraturstudie, som omfatter lovgivningen på området samt erfaringer fra dansk og international forskning.
Artikler
Ikke-vestlige indvandrere lever længst, oktober 2022
Indvandrere af begge køn på 65 år kan forvente at leve lidt længere end deres jævnaldrende med dansk oprindelse. Det gælder især indvandrere med oprindelse i MENAPT-lande.
Søgetal til ungdomsuddannelser, september 2022
Analysen viser, at de unge efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fravælger i højere grad erhvervsuddannelserne til fordel for de gymnasiale uddannelser sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere og unge med dansk oprindelse. Det gælder særligt for efterkommerpigerne.
Nye uddannelsestal, juli 2022
Artiklen viser, at markant flere nydanskere har fået en videregående uddannelse de seneste 10 år har, når man ser på korte, mellemlange og lange uddannelser under ét. Til gengæld hat der været fald i andelen, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse.
Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, april 2022
Nye tal for lønmodtagerbeskæftigelsen viser en markant stigning i beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. I 2021 er lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrer og efterkommere steget med 25.869 personer – svarende til en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 5 procentpoint. Den positive udvikling siden 2015 er således fortsat.
Analyse om ukrainske indvandrere i Danmark, marts 2022
Indvandrere fra Ukraine klarer sig generelt godt i Danmark. Størstedelen af de ukrainere, som hidtil har boet i Danmark, er i beskæftigelse, en lav andel er på offentlig forsørgelse og mange kommer med en medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Det bemærkes, at sammensætningen af gruppen af fordrevne ukrainere forventes at adskille sig fra sammensætningen af gruppen af ukrainere, der har opholdt sig i Danmark hidtil.
Flere udvandrede end indvandrede flygtninge, maj 2020
Udlændinge- og Integrationsministeriet har undersøgt, hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge der er ind- og udvandret af Danmark i perioden 2011-2019. Tallene viser, at for første gang i perioden oversteg antallet af udvandrede flygtninge i 2019 antallet af indvandrede med ca. 730 personer. Til sammenligning var der i 2015 en nettoindvandring på 16.290 personer med flygtningebaggrund.
Bosniske krigsflygtninge på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, februar 2018
I årene 1992-1996 kom der næsten 17.000 personer fra Bosnien-Hercegovina til Danmark. Nu mere end to årtier efter er ca. 13.500 af dem stadigvæk bosat i Danmark. De bosniere, der kom til Danmark som børn, er i dag på arbejdsmarkedet helt på linje med unge med dansk oprindelse. Derimod er relativt få af de ældre bosniere i arbejde.
Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper, maj 2015
Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år. Blandt de mindre børn anbringes indvandrere til gengæld i langt mindre grad. Ikke-vestlige indvandrerdrenge i alderen 14-17 år har særlig stor sandsynlighed for at blive anbragt. Børn og unge med dansk oprindelse er oftest i plejefamilier, mens børn og unge med ikke-vestlig oprindelse lige så hyppigt er på døgninstitution.
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere, februar 2015
Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i lige så høj grad frivillige i de foreninger, de er medlem af. Gode danskkundskaber er en af de faktorer, der fremmer det frivillige arbejde. Blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er mænd med hjemmeboende børn væsentligt mere frivillige i foreninger end kvinder i samme situation
Europæere fylder lokalerne på nyt dansktilbud, december 2014
Indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, har brug for et målrettet dansktilbud, så de kan klare sig på arbejdspladsen, på uddannelsen og i hverdagen. Derfor er der fra 2014 indført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning specifikt til denne målgruppe. Omkring 6.000 kursister begyndte på tilbuddet i første halvår af 2014. Mange er europæere.
Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere, juni 2014
Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere. Identitetsfølelsen hænger i høj grad sammen med både vennekreds og evnen til at forstå dansk.
Indvandrere lever længst, april 2014
Ældre med ikke-vestlig oprindelse adskiller sig fra andre ældre i Danmark. Færre får hjemmehjælp, og den enkelte kan forvente at leve længere end både personer med dansk oprindelse og indvandrere med vestlig baggrund.