Du er her: Forside / Tal & analyser / Dansk statsborgerskab / Hvor mange har bestået indfødsretsprøven?

Hvor mange har bestået indfødsretsprøven?

Det er en betingelse for at blive dansk statsborger, at ansøgeren består Indfødsretsprøven af 2021 og dermed dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. 

Personer, der har bestået Indfødsretsprøven af 2015 aflagt ved prøveterminen juni 2016 til og med prøveterminen juni 2021, vil blive anset for at opfylde indfødsretsprøven af 2021. 

Beståelsesprocent ved indfødsretsprøven, fordelt på prøvetermin

Indfødsretsprøven er en multiple choice prøve med i alt 45 spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie samt danske værdier. For at bestå prøven er der to krav, der skal være opfyldt:

  • Værdikrav: Mindst 4 ud af 5 uforberedte spørgsmål om danske værdier er besvaret rigtigt.
  • Krav til antal rigtige svar: Mindst 36 ud af de i alt 45 spørgsmål er besvaret rigtigt.

 

Beståelsesprocenten ved Indfødsretsprøven, fordelt på krav for beståelse og prøvetermin
  • Maj 2023
  • November 2023
  • Maj 2024

ANALYSER

Analyse af indfødsretsprøven i november 2023

Analysen af prøvedeltagernes sammensætning og beståelsesprocent af Indfødsretsprøven i november 2023 viser bl.a.:

  • Faldet i beståelsesprocenten fra forrige prøve i maj 2023 skyldes både, at færre opfylder kravet til antal rigtige svar og værdikravet.
  • Værdispørgsmålene ved prøven i november 2023 har en negativ nettoeffekt på beståelsesprocenten på 2,2 procentpoint.
  • En større andel af prøvedeltagerne ved prøven i november havde flygtningebaggrund end ved prøven i maj. Det samlede antal af prøvedeltagere er blandt andet steget, da flere indvandrere med flygtningebaggrund, der kom til Danmark omkring 2014-2016, tager prøven i november end prøven i maj.

Læs hele analysen via dette link

Indfødsretsprøven, November 2023: Prøvedeltagere og Beståelsesprocent

Indfødsretsprøven af 2021: Prøvedeltagere og resultater, november 2021

Analysen giver en deskriptiv beskrivelse af sammensætningen af prøvedeltagerne ved prøven i november 2021 og belyser hvilke grupper af prøvedeltagere, der består Indfødsretsprøven. Analysen viser blandt andet, at udvidelsen af prøven med de 5 uforberedte værdispørgsmål har haft minimal betydning for beståelsesprocenten.

Læs hele analysen via dette link

Indfødsretsprøven af 2021: Prøvedeltagere og resultater, november 2021